Trends 2009
Halvvejs gennem 2009 må vi konstatere, at den globale krise har haft en meget stor effekt på forretningsrejse markedet i negativ retning. I antal rejser er tilbagegangen 15-20% og da omsætningen er faldet 20-30% viser det klart, at virksomhederne køber billigere billetter. Det er vores overbevisning, at denne negative udvikling vil fortsætte gennem resten af 2009 og ind i 2010.
Tilbagegangen formoder vi dog vil have en knap så voldsom udvikling.
Hvordan agerer leverandørerne på denne udvikling?
Flyselskaberne lukker ruter og kapacitet i det hele taget
Hotellerne lukker etager og sænker priserne
Bil udlejningsselskaberne køber færre biler og færre modeller
Alle tilpasser omkostninger på samme måde som vore kunder. Det skaber desværre uro og kan medføre:
Punktstrejker eller andre aktioner, der vil genere de rejsende.
Fly bliver annulleret, hvis der er for få passagerer.
Mindre support når disse ting sker da færre ansatte.
Der vil komme tilfælde af konkurser eller betalingsstandsninger.
Selv om priserne steg gennem 2007 og første del af 2008, har det generelle prisfald gennem det sidste årti betydet, at priserne har nået bunden og ikke vil falde væsentligt mere. På grund af det store fald i antallet af rejser på business class vil vi se et utal af rabat tilbud i de kommende måneder, især på business class, men også perioder med tilbud på turistklasse. Denne udvikling gælder også hotellerne og bil udlejningsselskaberne.
Hvordan reagerer vore kunder?
Først og fremmest leder de efter muligheder for at sænke omkostningerne. I forbindelse med rejser kan vi se følgende 5 trends:
Færre interne møder gennemføres via brug af rejser
Stor stigning i telefonkonferencer, WebEx og video konferencer.
Rejser bestilles op til en uge tidligere
Restriktive billetter bestilles i et langt større omfang.
Der vælges billigere hoteller og mindre udlejningsbiler.
Vi ser ligeledes nu en klar ændring i den måde de rejsende opfatter det begreb at rejse. Nu er det ikke mere et spørgsmål om det ene selskab giver points eller det andet selskab serverer gratis morgenmad. Nu er det et spørgsmål om, hvornår flyet går, hvor sent der kan rejses ud samt hvor tidligt man kan komme hjem.
Det er tydeligt at vore kunder benytter vore råd og derigennem opnår væsentlige besparelser og gode løsninger. Vi ser en stor vækst via vores online løsninger med baggrund i stor forbedring i brugervenlighed og overskuelighed.