Vi får en gang imellem spørgsmål om erstatningsansvar omkring bagage, forsinkelser, afvisninger på grund af overbookinger, annullerede fly pga. af dårligt vejr ect!
I det efterfølgende kan vi oplyse om generelle regler!
Luftfartsselskabernes forpligtelser!
Alle luftfartsselskaber er omfattet af regler, der er baseret på lokal lovgivning, regional lovgivning (Feks EU, USA), Luftfartsselskabernes sammenslutning (IATA) og Warszawa konventionen. Der er fastlagt en række betingelser og beløb i forbindelse med ulykker, forpligtelser og hændelser. Alle luftfartsselskaber er omfattet at de regler ligegyldigt hvor de er registreret. Hvis de ikke følger reglerne, kan de miste retten til at flyve på en given destination.
Når man har købt en billet er et luftfartsselskab forpligtiget til at sørge for at den rejsende transporteres til billettens destination sammen med den bagage, der er checket ind!
Vi kan dele selskaberne ind i 3 hovedgrupper:
Luftfartsselskaber registreret i EU!
Hvis du rejser med et selskab registreret i EU (for eksempel SAS) har du større beskyttelse og mulighed for kompensation end hvis du benytter selskaber uden for EU. Det gælder især kompensationerne i tilfælde af dårligt vejr, overbookede fly, forsvundet bagage og mulig erstatning som konsekvens af forsinkede fly.
Generelt vil EU selskaber sørge for fortæring, overnatning og eventuel kompensation i tilfælde af forsinkelser på grund af tekniske problemer, dårligt vejr eller strejke! Selskabet er forpligtiget til at sørge for at den rejsende kommer frem til destinationen enten med det reserverede fly eller alternativer.
I tilfælde af forsinket eller tabt bagage vil der blive refunderet beløb til basis fornødenheder indtil bagagen er kommet frem eller registreret tabt. I tilfælde at forsvundet bagage er den maximale ramme for erstatning dkk 8500,-. I ganske særlige tilfælde kan der blive tale om større erstatninger, men det sker meget sjældent.
Alle selskaber anbefaler at man benytter sin egen forsikring (for eksempel firma eller indboforsikring), da rammerne for erstatning er større. Forsikringsselskaberne vil så blive delvis kompenseret af luftfartsselskabet.
Luftfartsselskaber registreret uden for EU!
Her er det reglerne fra deres område, hvor de er registreret, der gælder! I USA vil et selskab kun sørge for kompensation i tilfælde at tekniske problemer eller strejker. I tilfælde af for eksempel dårligt vejr modtager den rejsende ingen kompensation. Normalt vil man blot modtage en rabatkupon med et telefonnummer og blive bedt om selv at ordne en overnatning.
I tilfælde med bagage er grundreglerne de samme, men det er generelt mindre erstatninger og mere arbejde for at få dækket udlæg.
Lavprisselskaber!
Selskaber som Ryan Air, Easy Jet, Air Asia og andre selskaber defineret som lavprisselskaber er omfattet af præcis de samme regler som ovennævnt. Inden for EU er kompensationen og mulighederne de samme.
Den største forskel ligger i forretningsmodellen.
Hvor de traditionelle selskaber har afsat ressourcer til de administrative arbejde forbundet med klage behandling, har lavprisselskaberne ikke gjort den samme indsats. Det betyder for den rejsende at behandlingstiden er meget længere og mere usikker.
Generelt!
Et selskab som SAS Danmark modtager ca. 15 000 ”klager” om året hvoraf hovedparten er omkring forsinkelser og bagage. Det er ganske lavt når man tager i betragtning det store antal flyvninger og passagerer der årligt transporteres. Når der ikke er flere klager skyldes det at man i lufthavnene har mandat til at løse de opgaver der opstår på stedet.
Nogle af de spørgsmål vi er blevet stillet overfor er om man kan få erstatning hvis formålet med rejsen ikke kan opfyldes på grund af forsinkelser eller annulleringer. Her tænkes på om et møde/arrangement ikke kan gennemføres, fordi evt. udstyr ikke er kommet frem eller den/de rejsende ikke selv nået frem. En anden problemstilling kan være at man taber en licitation på grund af en kurer ikke nåede frem inden deadline.
Her er reglerne meget klare. Luftfartsselskaberne er ikke ansvarlige i forbindelse med formålet og en række retssager har gennem tiden afklaret dette forhold.